Overskriften er vist meget sigende… Jeg har haft så mange ting jeg gerne ville skrive, men tiden har bare ikke været til det… Nu sidder jeg her – 2 dage inden jul og samtidig konstaterer at mit sidste indlæg var i januar!!! Vist tid til at samle op

Kevin Magnussen kom tilbage i Formel 1.. Jeg kan huske dagen det blev offentliggjort – jeg var så glad jeg kunne danse… Jeg synes det var fedt at Renault valgte ham, og jeg troede virkelig på det team. Ikke at de gik fra ingenting til verdensmestre, men jeg synes det har været skuffende at følge. Jeg er helt med på at pressen skriver det de synes, men der har generelt været for mange fodfejl og for mange forhalingsprocesser i løbet af sæsonen. Det værste har dog været at de var så længe om at tilbyde en ny kontrakt til ham, og jeg må sige at jeg har kæmpe respekt for at han takker nej…

Nu gælder det så HAAS… Tja – de har fået noget ud af 2016 – det kan man ikke tage fra dem, men tiden vil jo så vise om de vitterligt selv kan bygge en Formel 1 med de nye reglementer. Succes eller ej – så skal Formel 1 naturligvis følges tæt igen til næste år.

Audi har derudover trukket sig tilbage fra LMP1… Det lå vel lidt i kortene da Porsche gjorde sit indtog at man i samme koncern ikke havde den store interesse i at køre om kap med sig selv. Jeg er spændt på om det så også er pension for Dr. Ulrich eller om vi kommer til at se ham i en central rolle andetsteds. Ikke at jeg tror han pludselig står ved siden af Arrivabene i Ferrari pitten, men han kan måske få en ret central funktion hos Porsche. Han kender gamet og er særdeles kompetent – det kan vist ikke diskuteres!

Så er der sandelig også WEC mestre fra Danmark… Nicki Thiim og Marco Sørensen tog den store pokal. Vi er et ganske lille land, og jeg er ret imponeret over så mange talenter og navne der er kommet herfra til motorsportsverdenen. Christina Nielsen leverede også i 2016 en flot indsats. Første kvinde nogensinde til at vinde et Sports Car Championship. Det gør man altså ikke bare uden videre!!! Men sådan kan jeg blive ved med at sidde og finde noget fra motorsportens 2016 jeg er duperet over!

Jeg har desværre ikke selv været aktiv i år… Hverken en tur i kørerdragten – ja end ikke en tur ud og se noget race er det desværre blevet til. Jeg har ellers svoret at 2016 var året det ville ske – måske bliver 2017 året hvor det kommer til at ske. Et nyt og spændende job til mig har taget meget tid, og der er jo også lige lidt andet end job, biler og racerløb.

Location – større provinsby i Japan… Solen er gået ned – mørket er faldet på og de tomme gader lyses op af de få gadelygter der endnu virker… Folk er stimlet sammen på hjørnerne og venter i spænding – fulde af forventning… Flaget falder og spændingens ro bliver afløst af skrigende turboer, hvinende dæk og publikums hujen… Første sving – andet gear og et slag på håndbremsen… Bilen smider bagenden ud i en flot bue og røgen fra dækkene stiger mod himlen… Tredje gear og mere dækrøg – lidt nervøs slag med bagenden inden bilen ligger sig til den anden side med endnu mere støj og røg til følge… 2 omgange og vinderen er kåret… Klar til næste omgang mod en sejr der giver æren og publikums hyldest…

Locationen er skiftet ud til en renoveret staldbygning i Kølkær nær Herning… Solen har, på denne råkolde januardag, vist ikke den store plan om at stå op… De skrigende turboer, de hvinende dæk og publikums hujen skal man selv forestille sig… Essensen og ideen er dog den samme – faktisk fuldstændig den samme… Dette er dog drifting med RC biler i størrelsen 1:10… Der er masser af styling, masser af snak og mest af alt masser af hygge… 16 deltagere har indfundet sig til en omgang nytårs-drift-battle – arrangeret af den lokale RC Drift klub… Banen er lavet af gulvtæppe men der er gjort noget ud af detaljerne… Her findes reklamer langs vejen – der er lavet et idealspor samt afmærket 5 felter på banen med krydser og det giver point at ramme… 2 biler på banen af gangen og 2 dommere… Bedste deltager i hvert heat går videre indtil man har fundet en vinder…

Det lyder alt sammen vildt nørdet og som drengeleg… Det er det sådan set også når man ser på at yngste deltager er 12 år… Med til det hører blot at ældste deltager er 42… Det hører også med at der er deltagere der har taget turen til Kølkær fra Vildbjerg, Viborg – ja selv Frederikshavn er der besøg fra… Det er altså en tur på omkring 2,5 time – for at lege med fjernstyrede biler… Men er det så leg?? Ifølge den ene halvdel af dommerparret så var der værdier for omkring 100.000,- i de 16 deltagende biler… Så er vi nok kommet lidt videre end drengeleg og i den lidt mere seriøse liga om ikke andet… Som ved et computerparty var masser af cola, diverse energidrikke og slik i rigelig mængde repræsenteret… Nogle havde gjort virkelig meget ud af deres biler med lys og klistermærker, mens en deltager havde tapet bilen sammen – bare for at holde tingene nogenlunde på plads. Ligeledes var der stor seriøsitet på bordet hvor der blev justeret, skruet og diskuteret indstillinger for optimal driftkørsel… Flot så det ud når de der virkelig havde styr på fingrene kørte med bilerne og hyggeligt var det bestemt… Den samlede vinder af arrangementet blev belønnet med en tur i en ægte driftracer – hvem der så kan lære hvem noget må tiden jo vise…

Det er snart slut… Sæsonerne runder snart af – de sidste mestre bliver fundet og ventetiden er allerede i gang… Der mangler at blive placeret et par pokaler her og der, men det er småtteri efterhånden…

På dansk grund mangles der en enkelt eller to Yokohama afdelinger – så er det slut for rallysæsonen… DM Rally gik til forsvarende mester Christian Jensen og nærmest vanen tro en andenplads til Ib Kragh…

Baneklasserne har fundet de hurtigste og de er (formentligt) i gang med at forberede 2016… Der pusles lidt med om man ikke kan finde et fælles fodslag indenfor banesporten… Personligt håber jeg det naturligvis – det ville kunne løftes op på et højere niveau, men jeg er bange for at det ikke lykkes… Det ville jo for pokker være fantastisk at kunne samle den danske elite på asfalt ét sted – vel at mærke på flere baner… Hvem der har ret og ikke ret i “konflikten” har jeg ingen anelse om, men som tilhænger af motorsport – så er det vildt ærgerligt at der går politik i sådan noget…

De store klasser ude i den store verden er også ved at være slut… WEC har kørt sidste løb i år… Formel 1 mangler fortsat 2 løb.. Så er det også overstået… Silly season er der næsten heller ikke mere af, for de forskellige sæder er efterhånden besat… Så er der godt nok nogle reservesæder, men det bliver man jo ikke verdensmester af at have.. Ikke i første omgang i hvert fald… For Kevin Magnussens tilfælde så venter der jo en spændende test for Porsche lige rundt om hjørnet… I mine øjne skal han på asfalten igen… Selvfølgelig ville det jo være fedt at det var en Formel 1 bil han skulle sidde i, men jeg tror ikke han skal være så ked af at McLaren har takket nej til at forlænge… At jeg så synes de har været uforskammede og holdt ham til grin – ja det er jo blot min mening…

Jeg nåede aldrig selv ud i en rallybil denne sæson… Jeg har godt nok lagt an til at ville noget nogle gange, når jeg har læst at der er blevet søgt en andenkører… “Modet” – ikke til at sidde ved siden af – men til at henvende mig til chaufføren har dog svigtet mig et par gange… Måske næste år – mit licens vil jeg i hvert fald forlænge…

Som overskriften siger det – om lidt bliver her stille – men der er heldigvis snart en helt ny sæson klar af verdens bedste sport – motorsport!!!!

Indrømmet – nu bliver det nørdet… Jeg har den her ”ting” med modeller… Nej – jeg mener ikke dem med lange ben og udtryksløst ansigt… !!! Jeg mener dem af metal og i størrelsesforhold 1:18…

Min første modelbil blev købt på en ferie på Mallorca… Vi havde noget tid inden vi skulle med flyveren og skulle tjekke tidligt ud af hotellet… Tiden skulle jo gå med et eller andet, så vi tog på shopping… Inde i en lille butik faldt jeg for denne her Mercedes i ”racertøj” og det blev ligesom starten på det hele… Efterfølgende købte jeg samme sommer en Opel Calibra – med JJ Letho som chauffør tilbage i DTM-tiden og så har jeg ellers stille og roligt udbygget mængden… Hvor mange der præcis er i skabene lige nu ved jeg ikke, men jeg gætter på omkring 50 stk… Det har været flere men jeg har solgt lidt ud også…

Så kan man spørge sig selv – og ja det gør jeg jævnligt… Hvad laver en voksen mand så med en samling af modelbiler… Svaret er – ikke så meget… Jeg er glad for dem – jeg tager nogle gange én eller flere af dem ud og kigger på bilen – studerer den… Så sætter jeg den på plads igen, låser skabet og så er det sådan set det… Jeg synes det er spændende og interessant at studere detaljer og finesser… Ét er jo på modellen, men er det ”én af de rigtige” jamen så giver det også udtryk for hvordan bilen er i faktisk størrelse… Jeg ved at nogle beholder bilerne i kassen – eller i det mindste gemmer kassen, men det gør jeg ikke… Jeg har investeret i modellen – så vil jeg også have fingre på den… Jeg er godt med på at der er noget værdiforringelse når man tager den ud af kassen, men jeg regner ikke med at det er noget der skal redde min pension alligevel – så hvorfor ikke få fornøjelse ud af det…

Min samling består primært af racerbiler og Ferrari-modeller… Der er også lidt andet imellem – biler som jeg finder interessante og spændende, og så er der nogle der har betydning for mig… Jeg har blandt andet fået nogle af dem af Birgitte, og mine forældre har også foræret mig en… Om jeg så er færdig – nej det er jeg selvsagt ikke… Det bliver jeg formentlig heller ikke sådan lige… Jeg tjekker Den Blå Avis samt Gul og Gratis løbende, ligesom jeg også er medlem af nogle grupper på Facebook hvor der sælges biler… Desværre har jeg været for sent ude et par gange den sidste tid, men sådan er det jo… Listen over biler jeg ønsker at få i mine skabe er lang – som i meget lang!!!! Men sådan er det jo at være samler… Hvis man fik det hele på én gang – så var ”jagten” jo ikke spændende… Jeg synes det er hyggeligt og spændende – og jeg prøver på ikke at være ”flov” over at være en voksen mand der samler på ”legetøjsbiler”…

Som sagt – jagten er konstant, men næste gang jagten bliver alvor er til december hvor jeg skal til Essen Motor Show… Det er et sandt orgie for en samler som jeg… Her er de alvorligt dyre modeller – som jeg kun skal kigge på..!!! Så er der dem som der er til at betale – det er her jeg slår til, og så er der de modeller som for mig bare ikke er gode nok… Hvad er forskellen så på det område… De tidlige Bburago-modeller – det er slet ikke mig… Alt for få detaljer og alt for meget plastic… Jeg er mest til Minichamps, Hot Wheels Elite og Autoart… De er tilpas detaljerede for mig, og jeg synes det er nogle flotte biler… Jeg har godt nok også lidt Sunstar og Maisto biler i skabene, og de går an – de andre er flottere… Toppen af det hele kommer fra blandt andet CMC og Exoto… Der er der virkelig detaljer for alle pengene – men pengene der skal bruges er også mange!!! Jeg må jo så erkende at jeg muligvis bliver tvangsindlagt til at ændre syn på Bburago-bilerne da det er dem der nu har licens til at producere modellerne fra Ferrari… Hvad sådan et foretagende koster at få lov til har jeg ingen anelse om – men det er formentligt dyrt… Det må være noget med standpunktet til der tages et nyt…  Måske kommer jeg hjem fra Essen med en bil eller to – måske gør jeg ikke… Men jagten – den er der i hvert fald…

Lad mig starte med at præcisere… Dette indlæg er IKKE en hyldest til L’Ron Harald!!! Med det på plads – så er der nu noget med den der Kadett…

Jeg er udlært et sted hvor vi primært lavede Opel, og min første bil var faktisk en Kadett… Det var en årgang 1991 – en 1,8i Fun og så var den hvid… Den havde kørt over 200.000 kilometer og jeg husker at jeg skulle give 50.000,- for den… Registreringsnummer RZ 46 239… Men hvor var jeg dog glad for den bil… Den blev gejlet med det som lærlingelønnen nu engang rakte til med hvide blinklys, alufælge, instrumentering med omdrejningstæller og så videre… Sidenhen er det blevet til mange biler og deriblandt også andre Opel’er – men det er nu en anden fortælling…

Jeg har den her lille drøm om at få en bil nummer 3 – altså forstået som en weekendbil – en bil til hyggeture og så videre… Listen over drømme og ønskebiler er nærmest uendelig, men skal det være noget som jeg rent økonomisk vil kunne ramme, samtidig med at det er en bil som vi vil kunne sætte autostole i – jamen så dukker den her Kadett altså op igen og igen…

Umiddelbart er der jo så masser af Kadett’er at købe, men som med alle andre Opel’er i netop de årgange er rust et udpræget problem… Dernæst – det skal jo nok ikke lige være en standard 1,3S jeg ville have i så fald… Jeg tænker mere en GSI 16V – gerne cabriolet – og endnu mere gerne en Champion… Så skulle den være mere eller mindre standard – men naturligvis med den lidt store udstødning og KN filteret – bare for at få lidt mere lyd ud af den… Kunne man så også liste lidt godt anlæg i den – jamen så er det vist nærmest der det skal være… Alternativt kunne jeg også se en GSI 16V – designet og dekoreret som en rallybil… H-seler, bur, hvide Compomotive fælge og Opel Sport reklamer…

Drømme og ideer er der nok af… Inderst inde tyder en del på jeg (heldigvis) fortsat bare er en stor dreng… – det kan jeg dog sagtens leve med!!!

Ja okay – måske er Martin Luther Kings berømte ord at tage munden lige rigeligt fuld, så lad mig omformulere den ellers så fine overskrift til: “Jeg kunne godt tænke mig”

Men hvad er det så jeg så frygtelig godt kunne tænke mig… Jamen jeg kunne rigtig godt tænke mig en biltur rundt i Europa… Altså ikke bare almindelig bilferie – men vitterligt en bilferie med biler i absolut fokus… Jeg forestiller mig at der bliver nøje planlagt en rute rundt hen over et par uger i sommertiden… Rundt til alle de spændende museer – de fede racerbaner og de store fabrikker…

Jeg har allerede været lidt rundt… Jeg har blandt andet besøgt Autostadt et par gange, været hos Audi i Ingolstadt, hos BMW i München og som tidligere skrevet været på Le Mans en del gange… Mest af alt – så har jeg været i Maranello og “besøge” Ferrari – mere end én gang!!! Hvis jeg boede i eller nær Maranello – så ville jeg ikke kunne passe et arbejde!! Jeg ville nærmere hænge i hegnet ved Fiorano eller stå troligt at vente ved udkørslen fra fabrikken – spændt og begejstret for at se og høre hvilken model der kører ud som den næste… Jeg har ligeledes besøgt museet i Modena der er lavet for at ære Enzo Ferrari… Alt sammen fantastisk!! (Tænk så lige på at slippe én som mig løs i Ferrari World i Dubai!!!!)

Første gang jeg var i Maranello var i det gamle museum. Ikke nær på det niveau der findes i dag, men alligevel er jeg glad for at jeg har været der.  Det er meget tydeligt at det siden er blevet langt mere populært at besøge dette fantastiske sted – alene parkeringen hvor der nu er personale på. Men det er ligemeget – det er alt sammen ligemeget – for det er Ferraris hjemby… For mig – hovedstaden i Italien…!!!!

Tilbage til min ferie.. Tænk at køre fra den ene destination og til den næste… Nürburgring, Porsche i Stuttgart, Berlins Meilenwerk, Le Mans museet, diverse tyske, franske og italienske museer – store som små… Det ville være fantastisk og så bare for at gøre det hele perfekt – få kombineret turen med et Formel 1 løb og eventuelt også DTM eller lignende..

Jeg ville være SÅ klar på sådan en tur – men er nok lidt mere i tvivl om min familie vil have samme begejstring gennem 2 uger som jeg selv… Jo – jeg står ved min overskrift – “jeg har en drøm”..!!!!

Der er et gammelt ordsprog der siger noget om savsmuld og cirkusheste… Noget med at når hesten dufter savsmuldet så vågner den op og bliver for alvor levende… Måske er jeg i virkeligheden en cirkushest…????

Måske en lidt anderledes sammenligning, men da jeg en varm sommeraften var til Rallysprint i Fårvang – der begyndte mit racerblod for alvor at koge… Jeg har ikke årevis af erfaring indenfor rallysporten, men dog tilpas meget til jeg fik det rigtig meget ind under huden… – i hvert fald så meget at jeg nu føler savn til sporten…

Min tilgang til rallysporten starter dog et helt andet sted end inde i bilen… Jeg var på daværende tidspunkt mekaniker og jeg blev spurgt af gode venner om jeg ville have interesse i at være servicemand på deres rallybil… Aftalen gik i stand – det er frivillig basis sådan noget – og fra første gang jeg var med var jeg vild med det.. Tiden gik og som jeg husker det kørte bilen og dens “personale” et mesterskab ind… Mine bekendte valgte dog at sætte rallysporten lidt til side – det er bestemt ikke en billig hobby!!!, men efter en rum tid ville min kammerat i gang igen… Jeg blev derfor spurgt om jeg kunne tænke mig at overtage passagersædet – og hvor jeg dog aldrig har fortrudt jeg sagde ja!!!!

Bilen var en Corolla AE86 GT Coupe… Den havde omkring 186 hk og fik med tiden blandt andet bygget en sekventiel gearkasse på… Det var så fedt – og jeg nød det ubeskriveligt meget… Tiden gik – Corollaen blev sat på pause igen og jeg kom med en ny chauffør, men nåede ikke en hel sæson inden jeg måtte sige fra… Vi skulle have vores første barn, min “sygdom” drillede mig voldsomt på daværende tidspunkt og jeg kunne ikke finde roen… Jeg valgte derfor at trække mig – hvilket i det øjeblik var det helt rigtige…

Årene er gået – jeg har fulgt med på sidelinjen og kender fortsat en god flok af de stabile rallyfolk… Min første rallychauffør er også i gang igen, og det ene med det andet – ja så søgte jeg om dispensation hos DASU om fornyelse af mit licens… Den fik jeg og ja – nu har jeg sådan set licens igen… Men tilbage til Fårvang!!!

Jeg havde arrangeret denne aften at min far skulle have en tur i en rallybil… Det blev med en super dygtig chauffør fra Holstebro, som jeg også selv har kørt et enkelt løb med. Han kører i en Clio R3 – en lille bil med 250 hk!!!! Lyden af rallybilerne, køredragterne, hjelmene – hele atmosfæren fik mig til at ønske mig tilbage… Tilbage til når man holder der ved start og tiden tæller ned… Tilbage til når det hele bare går op i en højere enhed inde i bilen med noter og chaufførens kørsel… Duften af varme bremser og benzin – der er nærmest ikke noget jeg ikke savner… Jeg overvejer ofte om jeg skal melde mig til co-driver listen – måske få en afløserrolle nu og da…

Lysten og savnet er stort, men det er helt sikkert at jeg ikke skal have et fast sæde… Tiden til det har jeg ikke, men mon ikke jeg fra tid til anden kan finde tid til at afløse her og der… Være med – få det KÆMPE spark adrenalin – jeg håber det!!!!

Jo – jeg må tilbage – det står fast, men så er spørgsmålet måske mere om nogen kan bruge sådan en gammel cirkushest…

Der er efterhånden mange bud på det – en god jagt – altså biljagt naturligvis… Jeg ved godt at det som oftest er ude på et totalt overdrev når først instruktørerne går i gang, men det giver omvendt også bare en fantastisk filmoplevelse… Eller måske skal jeg rettere skrive KAN give en oplevelse, for der er visse film hvor forsøget på at gøre det intenst og spændende falder fuldstændigt igennem – og bliver til grin…

Jeg vil ikke “dvæle ved dårligdom”, men jeg synes alligevel at jeg skylder film som “Driven” med Sylvester Stallone en tanke… Historien om en ung og halvgammel racerkører der skal finde fælles fodslag er bare så ualmindelig ringe, og det går fuldstændig galt da hovedpersonen vælger at køre to – hvad der minder om Formel 1 biler – ud i byens gader.. Alt imens de så kører stærkt – ja så kan de naturligvis da lige snakke sammen – ikke via intercom – næ nej… De råber lidt til hinanden… En anden film hvor det mere er teknikken der skriger til himlen er “The Transporter” med Jason Statham. Når der køres stærkt er det SÅ tydeligt at se på træer og andre omgivelser at man ganske enkelt har skruet op for afspilningshastigheden… Det er PINLIGT!!!

Skal det være “klassisk” så skal det være “Bullit”, som nok også tager titlen som den mest kendte biljagt… Derudover er film som “The Italien Job” – den gamle såvel som den nye, “Ronin”, “The Blues Brothers”, “Bourne” triologien og selvfølgelig “Gone In 60 Seconds”… Alle leverer en solid indsats – hvis man kan kalde det sådan – til biltosserne.

Man kan altid diskutere ægtheden, men snakker man biljagter og særligt bilfilm – jamen så undgår man ikke at nævne Fast And Furious serien… Godt nok har de altid to ekstra gear og en flaske lattergas ekstra, men de film kan bare noget… Om det er fordi bilerne der er med er afsindigt flotte – og fede – skal jeg lade være usagt, men jeg synes det er gode film…

Så er der andre film som har et helt andet plot, men hvor biljagten bare er god… Eksempelvis i filmen “The Matrix Reloaded” er der en fantastisk biljagt… Skal jeg tænke lidt tilbage så husker jeg at jeg som dreng nærmest sled VHS-båndet op for at se den indledende biljagt i “Beverly Hills Cop”… Scenen hvor Eddie Murphy hænger bag i en lastbil – jagtet af adskillige politibiler mens lastbilen nådesløst kører ind i nærmest ALT på dens vej… Men der er mange flere og på en liste ville det være vanskeligt at få alle med…

Måske resten af min aften skal gå på YouTube – for at få en god jagt at sove på

Jeg tror alle kender det… Lyden af noget lækkert!! Det kan være mange ting, men for mig er lyden af noget lækkert en amerikanerbil, en Ferrari, en Porsche eller hvilken som helst anden superbil… Ser jeg én på afstand bliver radioen slukket og vinduet rullet ned – og så skal der suges lyd!! Det samme hvis man holder ved siden af en fed bil i et lyskryds – vinduet ned og så skal der være ro…

Denne sommer har jeg blandt andet været i München på ferie, og da vi gik igennem gaden hvor butikker som Gucci, Prada og Tom Ford var præsenteret blev der startet en Mercedes GD – som var ALT andet end standard… Den var matsort og det gav et brag mellem de høje bygninger da den blev slået i gang… Chaufføren var heldigvis så venlig at han gassede den godt op – og det var ren lydporno!!! Hvad der fandtes under hjelmen ved jeg ikke, men det lød unægtelig som en 12-cylindret og umiddelbart var der ikke meget uld i udstødningspotterne på bilen… Desværre var glæden kort og i min begejstring nåede jeg slet ikke at få min telefon frem for at filme indslaget… Dét kunne have været fedt at have!!!

Men hvem nyder ikke også en god lyd fra en amerikanerbil – eller en hel flok af dem for så vidt… Hvad med racerbiler – gamle klassiske racerbiler gennem Århus eller Københavns gader, eller højpotente smæld fra en rallybil når der skiftes gear… – og sådan kunne jeg blive ved… Selv lyden fra en gammel Bobbel – som er så karakteristisk er fascinerende…

Synes af en flot og lækker bil er én ting… – men lyden – den kommer man altså ikke udenom… Jeg håber på en god sensommer så de fine vogne vil blive luftet – og jeg kan komme ud og nyde lyden af sommer!!!!

Når jeg sidder med én af mine bøger eller ser én af de film / dokumentarer jeg har om motorsport – så kan jeg godt blive helt rørstrømsk over de mange liv denne sport har kostet… Alene Formel 1 har kostet 24 kørere livet og dertil et ukendt antal tilskuere og officials. Når man så sidder der og drejer det tal – så er det måske ikke så mange alligevel, for siden man kørte det første Formel 1 løb i 1950 – så har der været mere end 800 starter.

Også Le Mans har kostet menneskeliv – i alt 22 gange og senest var den 22/6 2013 hvor danske Allan Simonsen omkom. Jeg får stadig gåsehud når jeg tænker på det… Ikke bare et talent og et menneske – men også en far mistede ”vi” den dag. Det er så uhyre tragisk at det stadig sker – for det sker… Det er lige fra de to nævnte til Dakar og diverse klasser i forskellige landsklasser. Om der findes en komplet opgørelse tvivler jeg på, men listen er sikkert – desværre – lang… Selvom sikkerheden er blevet langt bedre i sporten over årene – så kommer der også stadig mere fart på… Det sammenholdt med en række uheldige episoder – ja det ”koster”… Sidste år så man Jules Bianchi crashe voldsomt i Japan i oktober, og om Jules overlever er fortsat uvist. Jeg håber og ønsker det for Jules!!! Men de kender risikoen – racerkørerne… Det er en del af sporten at det er farligt. Det er en del af det at være racerkører at tage ”på udflugt med livet”, og det der skiller en fantastisk racerkører fra en middelmådig af slagsen er deres individuelle frygt for døden.

Den mest kendte der er afgået ved døden i forbindelse med motorsport må være Ayrton Senna, og har du ikke set filmen om Senna – så kom i gang! Ikke bare historien om racet, men hele historien om manden er fascinerende – biltosset eller ej… Derudover kan nævnes Gilles Villeneuve, Ronnie Peterson og igen Allan Simonsen. Jeg vil ikke liste dem alle op her – blot mindes dem…

Derudover har nogle tidligere store navne mistet livet i anden forbindelse efter de er stoppet med deres sport. Jeg tror ikke de kan stoppe helt med at søge suset. Her er det navnet Colin McRae der fylder nok mest for mig…- og så er der selvfølgelig Michael Schumacher der fortsat kæmper efter hans skiulykke…

Heldigvis ses der en betydelig forbedring af sikkerheden. Bare se på Tom Kristensens vilde crash i DTM, hvor han godt nok var ”ude at svæve” men overlevede og fortsatte sejrstimen på Le Mans. Store og voldsomme crash er der nok af, og forstå nu ret… Der er heldigvis markant flere uheld end dødsfald… Jeg tror aldrig sporten bliver fri for det – men jeg tror på at der kommer endnu færre dødsfald i takt med sikkerheden forbedres.

Æret være hvert et minde!